fredag, juni 27, 2008

Aktivitet..

Hvis vejret bliver dårligt i sommer, og du har læst alle bøger og samlet alle puzlespil, så er der med garanti en ting du ikke har prøvet.. Nemlig krydderspil.

Der er 2 versioner.

1. Køb et glas med Grill Krydderi. Hæld lidt over på en tallerken - helst hvid, men sværhedsgraden kan øges ved at bruge f.eks. en grøn tallerken. Det som du nu skal gøre er at sortere alle de forskellige typer krydderi.. Der står ofte på glasset hvad der er I så det kan være en hjælp for nybegyndere..

2. Du kan købe en pose med basilikum krydderi. Det som det da gælder om er at samle de små stykker basilikum til blade. Hvis man er heldig kan man også finde noget at stilken, men det er ikke så ofte det sker.

God fornøjelse og god sommer... :-)

onsdag, februar 21, 2007

Er det kun ham selv, han snakker om...?



"Jeg ville ønske, jeg kunne leve et liv som en, man kunne beskrive som from. Jeg kunne ikke prædike, fordi jeg ikke kunne føre det ud i praksis. Det er let at se, at jeg ikke er nogen god reklame for Gud. Kunstnere er egoister."
- Bono i samtale, s. 40

mandag, december 25, 2006

Tilfredsheden..

Juleaften er overstået de fleste steder nu, og vi sidder alle tilbage med en følelse. Er du skuffet over julegaverne? Er du glad for dem? Fik du alt det du havde ønsket dig, eller var de ting du fik, noget du ønskede dig? På Aftenposten har de her til morgen lagt en læserundersøgelse ud. Her kan man svare på hvor tilfreds man er med sine julegaver.


Det som jeg synes er mest interessant med denne undersøgelse er at 77% (indtil videre) fik "alt hvad de ønskede sig". Jeg kunne forstå hvis "det de fik var noget de ønskede sig", men det forklarer jo sikkert det astonomiske pengebeløb der er blevet brugt på julegaver i år. Bare Lørdag, blev der i norge brugt 2,3 milliarder kroner i forbindelse med kort transaktioner. Og i tillæg kommer kontant betalingen.

Uanset om du er tilfreds med dine julegaver eller ej, så håber jeg at du har haft en god jul. At du har fået tænkt på andet end gaver, flæskesteg og nutolenebøf. Fortsat god jul.

torsdag, december 21, 2006

En ny oplevelse.

For et stykke tid siden fik vi besøg fra DK af Pieter og Marike. Jeg havde i den forbindelse bestilt en pakke med grønne kaffebønner fra www.moccabox.dk

500gr. India Monsooned Malabar AA 2006 (Se også tidligere indlæg på denne blog.). Jeg havde smagt den før, og i længere tid har det været min foretruke kaffe. Nu skulle jeg imidlertid se om det kunne lade sig gøre at få samme resultat i egen ovn.

I udgangspunktet skulle det ikke være så svært at risten sin egen kaffe. 225gr. i 10-15 min. Jeg fandt dog ud af at det ikke var helt så let.

Når kaffen ristes udvikles der meget røg. Hele huset kommer således til at stinke af dette røg, og det dufter ikke som kaffe normalt gør. Derfor kan det anbefales på det kraftigste at tænde for emhætten og lufte godt ud. Vores køkken ligger i tæt forbindelse til vores vaskerum, hvor der hang tørt tøj... Dette fik en vis aroma, som ikke var fra skyllemidlet..


Nå, men ovnen tændes på det man tror er 225 gr. Vores ovn er er vidst lidt varmere end det man ber om. De grønne bønner spredes ud på en bageplade i et tyndt lag - de skal ligge enkeltvis, og ikke oven på hinanden.

Ind i ovnen i 10-15 min. Jeg prøvede første gang med 13 min, hvilket var lidt for længe for min smag. Bønnerne giver 2 "knæk", og det er efter det sidste knæk, at de kan tages ud.

Sidste knæk kommer efter ca. 10 i mit tilfælde. Mit ovnglas gør at bønnerne ser lysere ud end de egentlig er, så første gang ville jeg vente lidt med at tage dem ud - og da jeg så tog dem ud, var det den mørkeste roast jeg har set. Ikke godt.
Efter jeg prøvede et riste lidt et par gange mere, fandt jeg ud af at bønnerne skulle have 11 min. i ovnen, og så afkøles hurtigt. På denne måde får jeg et resultat som jeg er tilfreds med - Det må jo så siges at jeg bedst kan lide når bønnerne er medium ristet - min søster mener min kaffe er for tynd!!

Når bønnerne tages ud af ovnen skal de afkøles hurtigt, ellers rister de videre. Vi har haft det koldt i en periode, og hvis det fryser ude, er det nok med 3-4 min på en kold bageplade i et åbent vindue.

Lige efter ristning er bønnerne ikke så gode at drikke. Jeg foretrækker at vente 3-4 timer før jeg kværner til min første stempelkande. Noen mener også at kaffen skal stå i et par dage før den drikkes - det er lidt forskelligt alt efter hvilken kaffesort der bruges. Uanset hvad du gør, så skal kaffe ligge i en lufttæt beholder. Aromastofferne fordufter hurtigt, hvis de ligger i "åbne rum". Der er god smag på dem i mindst 1 uge efter ristning, men jo længere man venter med at bruge dem, jo mere "tynd" i smag og aroma bliver de... Når man tænker på hvor længe siden en alm. butiks kaffe har ligget efter ristning, så kan man sagtens bruge kaffen også 2 eller 3 uger efter ristning..


Kværnen indstilles på ca. 1 mm. store kaffestykker i det færdigmalede pulver. Vandet koges op og hviler 15 min. så det ikke er kogende, hvorefter 40 gr. kaffe overhældes med 1 liter vand. Lad det stå i 4 min.

Find en god stol, et godt stykke chokolade, og nyd en kop hjemmebrændt.


Jeg får ny forsendelse fra DK i morgen, når min fader kommer på besøg i julen. Er der nogen der har lyst til en kop, så kom endelig forbi.. :-)

torsdag, oktober 12, 2006

Søvnløsheden !!


En af de berømte dage. Det er efterår. Frosten er lige om hjørnet, og jeg mærker det kolde i luften hver morgen, når jeg står og venter på bussen eller på naboen (jeg kører nogen gange med naboen i stedet for med bussen). Flere af mine patienter fortæller trætte om elg-jagten, som er i fuld gang rundt omkring i skoven og på fjellet. Høstfest i børnehaven, og dessert hos Ida's bedste venninde. Alt for stærk kaffe, alt for sent - og nu sidder jeg så her på mit kontor kl. 1.10 og venter på at blive træt.

Det får mig til at tænke på min tid på Vejlefjord. På nætterne vi brugte på at høre Malurt og Dire Straits, sidde med en saks i Ians akvarium, og vente på at en fisk var dum nok til at svømmede ind mellem skærene - det tog tid, og Ian lagde sig ofte til at sove længe før vi andre forlod værelset.

Der er ro i huset og månen skinner på Tyrifjorden. Jeg burde tømme opvaskemaskinen, lægge tøj sammen, rydde op, vaske bil, læse faglitteratur eller få lavet regnskab og budget - men nat er tid for hvile, og jeg hviler uden at sove mens jeg lytter til "Amused to death" af Roger Waters (ham fra pink floyd). I en travel hverdag med kone og barn, er det ikke ofte jeg har tid til at gennem-mimre og sumpe i fred - det er det de søvnløse nætter er til, en gave.

Jeg får tænkt over livet, på familien som er spredt omkring - og som forhåbentlig sover. På folk jeg har mødt, nogen som jeg aldrig kommer til at se igen. På gamle venner, som jeg ser alt for sjældent. På de valg jeg har taget - gode og dårlige. På fremtiden, som begynder nu, og som jeg vil møde ved at gå i seng.

God nat.

lørdag, august 26, 2006

"Kætterske spørgsmål"

I løbet af sommeren har der i avisen Morgenbladet, været en række artikler, hvor emnet muslimer og integration tages op. Jeg mener, at medierne giver et meget entydigt og unuanceret billede af muslimer og indvandrere med muslimsk baggrund, ved at stille en form for generaliserende lighedstegn mellem islam, kriminalitet og al-Qaida.

I den forbindelse vil jeg rette opmærksomheden på disse artiker med overskriften: "Fem ubehagelige spørsmål i norsk innvandringsdebatt", som findes her:

1. Når tar muslimerne over landet?
2. Hvorfor gidder ikke innvandrerne jobbe?
3. Hvorfor er de medlemmer av voldelige gjenger og stikker ned folk med kniv?
4. Hvorfor slår de konene sine og kaller norske kvinner for horer?
5. Er islam en voldelig religion?

Hvis du har tid til at læse dem, så vil det helt sikkert ændre en del på den måde du opfatter indvandre problematikken på. Det gav mig en del at tænke over, og giver nogle lidt andre "vrid" på tingene.

Fortsat god weekend.

lørdag, august 19, 2006

Overkørt..


Har du nogen sinde tænkt på, hvordan en Ræv ser ud efter den er blevet smurt ind i en Camp-Let? Her får du svaret. I sommer da vi kørte hjem fra Danmark, havde vi en Campl-let på krogen. En langsommelig affære - men vi kom frem til sidst.

Nå.. Vi kom så til Moss i Norge kl. 02.00, og jeg var midt i en overhaling - der kørte en af de der langsomme biler, der havde en hænger på - I kender det sikkert!! Jeg var næsten forbi, og jeg så i mit spejl om det var tid til at kører ind foran, da Lena pludselig med høj og skinger stemme sagde: "PAS PÅ!". Jeg så frem tidsnok til at se noget på vejen, og hørte derefter et brag, og 3 "dunk". Vores bil er heldigvis tung, og retningsstabil med 100km/t, så vi fortsatte i samme retning, selv om hjulene på højre side havde været løftet en "ræv" op i luften.

Næste morgen så vi så skadens omfang. Der var slået lidt hård plast af hjulkassen, og så var der smurt en Ræv - med hud og hår - på bageste del af hængeren..