mandag, december 25, 2006

Tilfredsheden..

Juleaften er overstået de fleste steder nu, og vi sidder alle tilbage med en følelse. Er du skuffet over julegaverne? Er du glad for dem? Fik du alt det du havde ønsket dig, eller var de ting du fik, noget du ønskede dig? På Aftenposten har de her til morgen lagt en læserundersøgelse ud. Her kan man svare på hvor tilfreds man er med sine julegaver.


Det som jeg synes er mest interessant med denne undersøgelse er at 77% (indtil videre) fik "alt hvad de ønskede sig". Jeg kunne forstå hvis "det de fik var noget de ønskede sig", men det forklarer jo sikkert det astonomiske pengebeløb der er blevet brugt på julegaver i år. Bare Lørdag, blev der i norge brugt 2,3 milliarder kroner i forbindelse med kort transaktioner. Og i tillæg kommer kontant betalingen.

Uanset om du er tilfreds med dine julegaver eller ej, så håber jeg at du har haft en god jul. At du har fået tænkt på andet end gaver, flæskesteg og nutolenebøf. Fortsat god jul.

torsdag, december 21, 2006

En ny oplevelse.

For et stykke tid siden fik vi besøg fra DK af Pieter og Marike. Jeg havde i den forbindelse bestilt en pakke med grønne kaffebønner fra www.moccabox.dk

500gr. India Monsooned Malabar AA 2006 (Se også tidligere indlæg på denne blog.). Jeg havde smagt den før, og i længere tid har det været min foretruke kaffe. Nu skulle jeg imidlertid se om det kunne lade sig gøre at få samme resultat i egen ovn.

I udgangspunktet skulle det ikke være så svært at risten sin egen kaffe. 225gr. i 10-15 min. Jeg fandt dog ud af at det ikke var helt så let.

Når kaffen ristes udvikles der meget røg. Hele huset kommer således til at stinke af dette røg, og det dufter ikke som kaffe normalt gør. Derfor kan det anbefales på det kraftigste at tænde for emhætten og lufte godt ud. Vores køkken ligger i tæt forbindelse til vores vaskerum, hvor der hang tørt tøj... Dette fik en vis aroma, som ikke var fra skyllemidlet..


Nå, men ovnen tændes på det man tror er 225 gr. Vores ovn er er vidst lidt varmere end det man ber om. De grønne bønner spredes ud på en bageplade i et tyndt lag - de skal ligge enkeltvis, og ikke oven på hinanden.

Ind i ovnen i 10-15 min. Jeg prøvede første gang med 13 min, hvilket var lidt for længe for min smag. Bønnerne giver 2 "knæk", og det er efter det sidste knæk, at de kan tages ud.

Sidste knæk kommer efter ca. 10 i mit tilfælde. Mit ovnglas gør at bønnerne ser lysere ud end de egentlig er, så første gang ville jeg vente lidt med at tage dem ud - og da jeg så tog dem ud, var det den mørkeste roast jeg har set. Ikke godt.
Efter jeg prøvede et riste lidt et par gange mere, fandt jeg ud af at bønnerne skulle have 11 min. i ovnen, og så afkøles hurtigt. På denne måde får jeg et resultat som jeg er tilfreds med - Det må jo så siges at jeg bedst kan lide når bønnerne er medium ristet - min søster mener min kaffe er for tynd!!

Når bønnerne tages ud af ovnen skal de afkøles hurtigt, ellers rister de videre. Vi har haft det koldt i en periode, og hvis det fryser ude, er det nok med 3-4 min på en kold bageplade i et åbent vindue.

Lige efter ristning er bønnerne ikke så gode at drikke. Jeg foretrækker at vente 3-4 timer før jeg kværner til min første stempelkande. Noen mener også at kaffen skal stå i et par dage før den drikkes - det er lidt forskelligt alt efter hvilken kaffesort der bruges. Uanset hvad du gør, så skal kaffe ligge i en lufttæt beholder. Aromastofferne fordufter hurtigt, hvis de ligger i "åbne rum". Der er god smag på dem i mindst 1 uge efter ristning, men jo længere man venter med at bruge dem, jo mere "tynd" i smag og aroma bliver de... Når man tænker på hvor længe siden en alm. butiks kaffe har ligget efter ristning, så kan man sagtens bruge kaffen også 2 eller 3 uger efter ristning..


Kværnen indstilles på ca. 1 mm. store kaffestykker i det færdigmalede pulver. Vandet koges op og hviler 15 min. så det ikke er kogende, hvorefter 40 gr. kaffe overhældes med 1 liter vand. Lad det stå i 4 min.

Find en god stol, et godt stykke chokolade, og nyd en kop hjemmebrændt.


Jeg får ny forsendelse fra DK i morgen, når min fader kommer på besøg i julen. Er der nogen der har lyst til en kop, så kom endelig forbi.. :-)